20 25 75 44
info@SkarptSprog.dk

Velkommen til SkarptSprog.dk

SkarptSprog.dk

Velkommen til SkarptSprog.dk

Virkeligheden er til for at drømme – og drømme er til for at blive til virkelighed.

Med det motto har jeg taget springet ud i livet som selvstændig, professionel tekstforfatter med virksomheden SkarptSprog.dk. Gennem flere år har det været min drøm at kunne leve af at skrive; skabe kreative og sælgende koncepter; lave skarp, sproglig markedsføring; pirre sanserne med gode historier – og ikke mindst (hvem drømmer dog om det?!) at justere og korrekturlæse tekster, så de fremstår knivskarpt for modtageren.

SkarptSprog.dk skriver tekster inden for journalistiske genrer, online markedsføring samt til brochurer, kampagner og evalueringer. Hvis dit budskab bliver mere virkefuldt med et lydligt udtryk, kan SkarptSprog.dk også producere podcasts til din markedsføring eller din personlige fortælling.

Alle kan skrive. Det lærer vi i skolen. Men det er de færreste, der kan skrive skarpt. Gennem netværksmøder har jeg erfaret, at mange virksomheder netop efterspørger et skarpt sprog i deres historiefortællinger, i deres pressestrategier og i deres kommunikation med kunderne. Et skarpt sprog kan skabe nye relationer til kunden. Privatpersoner søger en tekstforfatter til at fortælle personlige historier à la familiekrøniker og til at læse korrektur på større opgaver. Med professionel hjælp kan sproget blive endnu skarpere og vil nagle budskabet hos læsere og modtagere, så det ikke bliver glemt.

Læs mere under Få et skarpt sprog.

Med andre ord er SkarptSprog.dk en professionel hjælp til dig, der gerne have et skarpt sprog. Hér på bloggen vil jeg komme med tips og tricks til, hvordan du kan få et skarpt sprog, og du kan tilmelde dig nyhedsbrevet, hvor jeg ved slutningen af hver måned samler tips og tricks, kommer med særlige tilbud eller noget helt tredje, der kan hjælpe dig til et skarpt sprog. Du kan også følge SkarptSprog.dk på LinkedIn og Facebook.

På trods af mange års erfaring som professionel skribent og med styring af kommunikation og kampagner har min drøm været længe om at modnes og blive til en virksomhed. Virkeligheden er til for at drømme. Drømme er til for at blive til virkelighed. Tvivlen om drømmene er sund, så længe den ikke kvæler drømmene. For hvis drømmene bliver kvalt af tvivlen, kvæler virkeligheden dig.

De skarpeste sproglige hilsner

Louise Lindhagen
Tekstforfatter og indehaver af SkarptSprog.dk